Den danske naturfond

Hvorfor donerer ELSK så ofte til Naturfonden?

Vi drømmer om at bruge ELSK til at motivere og inspirere både forbrugere, virksomheder og os selv til at træffe bedre valg, når det kommer til vores planet og vores arbejde med mode. 

“Det er et dejligt konkret eksempel på, hvordan ELSK kan gøre gavn som virksomhed, at vi på denne måde kan give naturen mere plads. Det giver både en stolthed hos os selv, og så er det synligt for vores kunder, som kan se, at de penge, vi bruger, gør gavn lokalt i Danmark. Vi har en overbevisning om, at vi skal bruge vores virksomhed til ikke bare at tage, men også give noget tilbage. I Danmark føler vi, at vi i sandhed har brug for at give noget tilbage til naturen, for vi har som samfund taget alt for meget af naturens plads.”

Lars Riis, stifter af ELSK

32.424 m2 dansk natur

Det har vi sikret sammen med dig.

Din støtte til os, gør at vi kan støtte andre steder, og vi mener at alle har et ansvar for at bidrage. Derfor har vi købt og dermed sikret over 32.424 m2 god dansk natur i samarbejde med Naturfonden. Hos ELSK prøver vi at bruge vores virksomhed til også at gøre gavn. Vi har som mennesker og virksomhed et ansvar og en pligt, derfor vælger vi ofte at støtte Den Danske Naturfond, for at tage hånd om naturen og give lidt tilbage.

Den Danske Naturfond

Den Danske Naturfond arbejder for at beskytte og forbedre den danske natur samt sikre mere plads til naturen i hele landet.

De skaber et Danmark, hvor der er plads til vilde dyr og planter. Men også et Danmark, hvor alle kan opleve fantastisk natur. Måden Naturfonden sikrer naturen, er ved at købe jord, genoprette naturen, pleje den og sikre den i fremtiden.

Hvad er et naturbevis?
Vores natur er under pres. Det er ikke muligt at få det tabte tilbage, men med et naturbevis sikrer vi et helt nyt område med natur i Danmark, og hjælper naturen med nye og bedre steder at leve.
Et naturbevis kan du købe direkte hos Den Danske Naturfond, hvor du derefter modtager et flot naturbevis.
I vores ELSK butik kan du se alle vores naturbeviser, som vi har købt gennem tiden.

Hvad er det præcis gået til?

Vi har købt og dermed sikret over 32.424 m2 dansk natur, sammen med dig og Den Danske Naturfond.
Her kan du få et overblik over hvor og hvor meget dansk natur vi har sikret.

7.183 m2 ved Læsten Bakker

Vi donerede 86.196 kr. og sikrede dermed 7.183 m2 dansk natur.

Naturfonden vil med tiden udvide arealer, så Læsten Bakker udvikler sig til et stort sammenhængende naturområde på over 300 hektar. Store naturområder betyder, at de vilde dyr og planter bedre kan sprede sig og er mere robuste overfor ydre påvirkninger og forandringer. Naturfonden har genoprettet nogle af arealerne fra mark til vild natur, ved at gøre jorden klar til at være blomstereng igen og sprede frø fra vilde planter. 

6.196 m2 ved Engelsholm Sønderskov

Vi donerede 74.348 kr. og sikrede dermed 6.196 m2 dansk natur.

Naturfonden har købt skoven for at bevare de gamle træer og lade skoven udvikle sig frit som en naturlig skov. Døde træer og grene bliver liggende i skovbunden og rådner. Det er en del af en naturlig løvskov og giver mange tiltrængte levesteder til laver, svampe, insekter og fugle. Flere insekter giver mere føde til dyr som fugle, mus og grævling. Gamle træer og løvskov, der gror naturligt uden indblanding fra mennesker, er en mangelvare i den danske natur.

vores største donation 131.728 kr

Vi donerede 131.728 kr. og sikrede dermed 10.977 m2 dansk natur.

Meget snart kan vi fortælle hvad vores seneste og største donation til Den Danske Naturfond er gået til!

833 m2 ved store Åmose

Store Åmose gavner både den trængte biodiversitet, klimaet og vandmiljøet. Naturfonden beskytter og genopretter naturen i tre områder af Store Åmose på Sjælland.
Naturfonden ønsker at genoprette naturen, og give alle mulighed for at opleve naturen udvikle sig på egne præmisser. De sikrer en naturlig, levende mose med krat, åbne vandflader og åbne enge, der kan gavne mange forskellige arter, også kommer der mere vand til fredede dyr.

5.775 m2 ved Hals Mose

Vi donerede 69.300 kr. og sikrede dermed 5.775 m2 dansk natur. Hals Mose har engang været en levende højmose, men dræning og dyrkning ødelagde dele af den gamle mose. Naturfonden har genoprettet Hals Mose til et nyt vildt levested for dyr, planter og svampe. Så der igen kan være god dansk vild natur. Den gamle Mose har fået vandet tilbage, marker er blevet til natur igen, sjælden sumpbirkeskov er blevet urørt naturskov som får lov at vokse vildt og naturligt til gavn for mange arter dyr og svampe.

460 m2 ved Lerbjerg Skov

Naturfonden vil gøre naturen vildere. Lerbjerg Skov vil myldre med smukke sommerfugle, vilde skovplanter og insekter. Så kommer der også flere fugle og andre dyr til. Genopretningen til mere vild skov giver gode muligheder for, at de mange arter dyr og planter kan sprede sig fra naturen omkring Lerbjerg Skov til deres nye hjem. Naturfonden vil omdanne skoven til vild natur. Det gør de ved naturens egen hjælp og ved at fremskynde processen med naturgenopretning. Det giver hurtigere nye levesteder til de arter, der hænger i med neglene, så de kan trives bedre.

1000 m2 ved Hammer bakker

ELSK donerede 12.000 kr. til genopretning af Hammer Bakker. Naturfonden vil genoprette op mod 1000 hektar i Hammer Bakker. De vil sikre færre områder med nåletræsplantager og mere naturlig løvskov. Så vil de også genoprette tidligere heder, overdrev og græsningslandskaber med mange arter af planter, insekter, dyr og padder.

Derudover...

Har vi støttet Den Danske Naturfond i to yderligere donationer..

56.148 kr. til danmark redder jord

ELSK donerede 56.148 kr. og sikrede 4.679 m2 dansk natur til Danmark Redder Jord i samarbejde med Den Danske Naturfond.

“Den danske natur mangler plads. Flere end 2400 arter er i fare for at forsvinde. Sammen med ELSK ApS vender vi udviklingen. Jeres bidrag på 56.148 kroner går ubeskåret til opkøb af værdifulde danske naturområder, hvor der er brug for beskyttelse og naturgenopretning.” - Den Danske Naturfond

12.000 kr. til Nationalpark THY

ELSK donerede 12.000 kr. til nye levesteder for ensianblåfugl i Nationalpark Thy, som var et lokalt projekt. Den sjældne sommerfugl, ensianblåfugl, får nye levesteder på tidligere marker for at redde sommerfuglen i Nationalpark Thy. Målet er bedre levevilkår ved at udvide dens levesteder, ved at lave en græsmark om til en mosaik af fugtig og tør klithede.

Naturen fik mere plads i 2023

Vi er stolte over at støtte Den Danske Naturfond. Jeres støtte til os, gør at vi kan støtte andre steder.

Den Danske Naturfond har lavet en smuk video over alle de steder, hvor naturen fik mere plads i 2023. Den synes vi at du skal se.